To metoder
Lasergravering er den overordnede betegnelse for moderne gravering og dækker over to metoder af lasergravering:
- CO2-gravering
- Fibergravering.
I dag er lasergravering den mest brugte metode her på LaserTime. Gravering med laser er den moderne metode inden for gravering af logoer, stregkoder, QR-koder, fortløbende numre og meget mere.
Lasergravering er en yderst holdbar løsning, hvor der graveres akkurat lige i overfladen, og giver et flot og holdbart resultat.
Hos LaserTime kan vi gravere på stort set alt. Det kun er fantasien som sætter grænser.
Ved brug af lasergravering kan vi gravere i alle slags metaller, glas, træ, plastik (PVC), akryl, læder, marmor og resopal.
Vi betragter os som eksperter på området og har en stor erfaring med gravering af firmagaver, pokaler og medaljer, samt gravering til industrien.
Så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du har en forespørgsel vedrørende gravering.
Du kan læse mere om hvad C02- og Fibergravering er, og hvilken forskel der på de to metoder, her nedenfor.
Kontakt os i dag
Har du en forespørgsel til gravering, så skriv til os ved at udfylde vores kontaktformular herunder.
Vi glæder os til at høre fra dig.
CO2-gravering
CO2-gravering bruges typisk til mere organiske materialer.
Dette kan dog variere fra ordre til ordre.
En CO2-laser graverer, som det angives ved navnet, med CO2.
Man sig af radiobølger, som reflekteres på spejle og derfra sendes videre gennem små kamre i CO2-laseren, som til sidst presses gennem et lille objektiv, som altså resulterer i gravering ved kontakt med materialet.
Modsat fibergravering, så er der ikke noget kabel som transporterer laseren.
En af fordelene ved CO2-gravering er, at resultatet giver et mere glat udtryk.
Til gengæld arbejder CO2-laseren noget langsommere end fiberlaseren, og dertil har den brug for mere vedligeholdelse og rengøring.
Fibergravering
Fiberlaseren kan i langt de fleste tilfælde gravere i alle salgs metaller med en høj detaljegrad, så slutresultatet fremstår pænt og tydeligt.
Fiberlaseren er bygget op omkring et optisk kabel, som skyder energi fra en stor rød diode. Kablet er ofte fremstillet med grundstoffet erbium.
Erbium er med til at forstærke energien fra den røde diode og giver derfor en stærkere gravering.
Fordelene ved fiberlaseren er, at den er yderst driftssikker, da der ikke er nogle mobile dele indbygget i fiberlaseren, modsat CO2-laseren, som er mere skrøbelig.
Kvaliteten ved fibergravering er ekstremt høj.
Det skyldes, at hele processen foregår lineært gennem det optiske kabel, hvor der ikke er noget, som kan forstyrre laserstrålen. Det betyder, at man kan gravere helt ned i de mindste detaljer.
Ved fibergravering taler vi typisk om ’lys gravering’ eller ’mørk gravering’.
Ved lys gravering graveres der meget let i overfladen på materialet, hvor i mod der graveres dybere ved mørk gravering, som derved også giver noget mere kontrast og synlighed.
Mørk gravering bruges eksempelvis typisk ved industrigravering af stregkoder og QR koder. Det er også muligt at kombinere både lys og mørk gravering for at opnå forskellige nuancer, eksempelvis ved gravering af et logo.
Firmagaver
Firmagaver er en tilbagevendende ordreopgave for os.
Opgaverne kan være vidt forskellige og vi er vant til at håndtere og gravere på gaver af mange forskellige materialer.
Hoptimister, lysestager, termokrus og vi kunne blive ved. Vi har taget imod og graveret et utal af firmagaver for rigtig mange af vores kunder.
Kontakt os med din forespørgsel til gravering af firmagaver i dag.
Skilte
Vi graverer ofte skilte i mange forskellige former. Det kan være både skilte til dør eller postkasse, eller helt almindelige navneskilte.
Gravering på skilte foregår oftes ved lasergravering med CO2-laser. Oftest giver dét det bedste resultat. Men det afhænger af hvilket materiale skiltet er lavet af.
Skriv i kontaktformularen hvilket materiale dine skilte er lavet i, så finder vi frem til det bedste resultat.
Industri
Gravering til industri spender meget bredt. Opgaverne er ofte meget specifikke og unikke fra forespørgsel til forespørgsel og fra kunde til kunde.
Vi har stor erfaring med gravering af skilte, CE-mærkning, serienummer og QR koder.
Har du en forespørgsel på noget af ovenstående eller måske noget helt andet, så udfyld vores kontaktformular.
Pokaler
Vi får hyppigt forespørgsler på gravering af pokaler. I dag udfører vi både graveringer med lasergravering og diamantgravering.
Gravering af vandrepokaler foretager vi med diamant-gravering for bedste resultat.
Vi er altid klar til at hjælpe med gravering af pokaler, uanset om du har mange pokaler, som skal graveres til et stævne, eller om bare en enkelt vandrepokal, som skal graveres.